Tilberedningsmetoder på bål

Bål er en god aktivitet, som indeholder meget science. Børnene kan hjælpe med at samle brænde "gå på legepladsen/i skoven og find de små pinde på jorden, der siger "knæk" når I brækker dem, de er gode til optænding.

Her er to metoder til at opbygge et bål:

Pyramide: kommer senere...

Pagode: kommer senere...

Jeg foretrækker selv pagode bål, da jeg føler jeg har styr på brændet og størrelsen på bålet, og nemt kan tilføje mere brænde.

Alle der har lavet brød og boller på bål, kender problematikken med at bollerne bliver brændt i bunden, sidder fast i bålpladen eller risten, og er svære at håndtere. Her er en genial måde, hvor du kan bage super lækre boller på bål med succes:

1 stor støbejernsgryde med låg fyldt med sand
1 metal tærteform
bagepapir

Læg bagepapir i formen, det må ikke rage op over siderne. Form bollerne og læg dem rundt i kanten af formen med mellemrum. Ingen boller i midten. Sæt formen ned i sandet i gryden og placer gryden med låg i bålet. Kig til bollerne, og drej dem evt. hvis varmen har fordelt sig ujævnt. Bag til bollerne er færdige, og nyd de lækre boller med en mælkebøtte marmelade, som du finder opskriften på her.

Du kan gøre det samme med tærter, det bliver super lækkert.

Madlavning med planter

Her er forskellige opskrifter på mad vi kan lave med ganske almindelige planter vi finder i og omkring institutionen: skvalderkål, brændenælder og mælkebøtter.

Mælkebøtte marmelade:

25 friske mælkebøttehoveder
0,5 L kogende vand
500 gram sukker
fintrevet skal af øko citron
(melantin eller lignende hvis det ikke vil stive, hvilket er meget svært med mælkebøtter)
Atamon
Syltetøjsglas

Skyl mælkebøttehovederne grundigt for dyr. Læg dem i en skål og hæld kogende vand over. Lad det stå og køle af. Si hovederne fra saften. Tilsæt sukker til saften og kog det langsomt op under omrøring. Når det begynder at tykne tilsættes citron, hvis det ikke tykner, tilsættes melantin og derefter citron. Hæld i et syltetøjsglas der er skyllet i atamon (sæt en metalske i glasset når du hælder, så undgår du at glasset springer). Lad det køle af og nyd en bolle med lækker marmelade. Det får den flotteste farve, næsten som rav og smager rigtig dejligt.

Skvalderkålspesto:

50 friske skud skvalderkål
100 gram parmesan eller grana padano ost
2 fed hvidløg
100 gram solsikkekerner
Olie så det passer

Hak skvalderkål fint. Hak kernerne fint. Riv osten. Pres eller hak hvidløget fint. Kom det hele i en skål og rør det op med olie til det har den konsistens du ønsker. Smager helt fantastisk med et stykke brød eller i pasta.

Tærte med skvalderkål og brændenælder:

Tærtedej
Skvalderkål
Brændenælder
Æg
Evt. parmesan/grana padano ost
Evt. kartofler i tynde skiver

Skyl og skold skvalderkål og brændenælder og hak dem fint. Rul tærtedejen ud i en tærteform og tilsæt nælder og kål og ost, overhæld med æg (evt rørt med lidt mælk). Bag i ovnen, eller se alternativ tilberedningsmetode på bål

Friskost:

1 L kærnemælk
Forskellige urter fra køkkenhaven evt hvidløg, purløg, persille.

Varm kærnemælken op til 40 grader. Den skiller nu i to dele, den øverste del er osten som du skal bruge, den nederste del er valle, som f.eks. kan bruges i suppe. Lad det køle af i gryden. Når det er afkølet hælder du osten i en si, så vallen løber fra. Lad det dryppe godt af. Herefter røres osten med de urter du ønsker.
Vi brugte trangia og lavede det ude ved bålet, men man kan også varme det på et komfur.

Boller

En hvilken som helst bolledej kan bruges
Brændenælder, skvalderkål, skovmærke, døvnælder

Rør en bolle dej. Skyl og skold planterne og hak dem. Tilsæt dem i dejen og bag bollerne. For tilberedning på bål, se her...

Brændenældesuppe:

150 g (1/2 liter) unge skud eller topskud og blade af brændenælde
1 stort finthakket løg
Hvidløg eller ramsløg
Et par kartofler
1 l vand
2 bouillon terninger

Brændenælder plukkes med handsker eller plastikposer på hænderne (vær obs på at efter et stykke tid skal handskerne skiftes, da det ellers brænder igennem handskerne). Brænder du dig alligevel, kan du vaske fingre i sand eller jord.
Vask og skold brændenælderne. Når de først er skoldede, så brænder de ikke længere. Hak nælderne og løgene og svits dem i olie. Skær kartofler i små stykker. Tilsæt resten af ingredienserne og kog det mindst 10 minutter, gerne længere. Man kan blende suppen inden servering, hvis man ønsker en mere cremet suppe.
Det er oplagt at lave denne suppe på bål, men den kan også laves i køkkenet, hvis vejret svigter helt.

Her er lidt at gå i gang med, planterne er nemme at finde og gror overalt, og opskrifter lige til at gå til. Har du mod på mere, så kontakt din lokale scienceambassadør for inspiration. God appetit :)

 

Kartoffelfælder med de store børnehavebørn

I dag valgte jeg at tage over i vores anden børnehave, hvor de lidt ældre børn holder til. Når jeg laver science med børnene på min stue, får børnene rigtig meget ud af de små forløb, men i forhold til min uddannelse, så mangler jeg at afprøve nogle ting med de lidt større børn.

Jeg havde taget min ipad med, hvor jeg havde fundet billeder af bentællernøglen og kartoffelfælder. Derudover havde jeg fundet:

2 store bagekartofler
4 skeer
kniv og skærebræt
snor
Skål til kartoffelaffald

Jeg havde forberedt, at vi denne gang skulle lave en afklaring først, hvor jeg ville spørge børnene, hvad de ved om fælder. Jeg ville have børnene til at snakke, og holde min viden så meget i baggrunden som muligt.

Jeg havde fået lov til at låne to piger og to drenge på 4-5 år. Vi gik fra i et mindre rum, hvor vi kunne sidde uforstyrret.

Børnene kender jeg i forvejen, da jeg har haft dem på stuen fra de var 3 til 4 år. Så de kendte mig, og det er rigtig vigtigt for at kunne arbejde undersøgende og eksperimenterende med børn.

Jeg fortalt dem, at i dag skal vi lave en fælde, og hvad de kendte til fælder. Dreng A fortalte straks, at det var sårn en man kunne fange med. Dreng S supplerede med, at det var når dyrene kom gående, så haps så faldt de ned i en fælde. Pigerne kendte ikke så meget til fælder, men de skulle lige tø op i en ny situation, så det var helt naturligt, at de lige skulle have tid, før de ville deltage i samtalen.

Jeg viste dem billedet af bentællernøglen, og børnene udpegede de dyr, de kendte på billedet. Vi snakkede om de forskellige dyr. Derefter talte vi ben på dyrene på nøglen, og jeg fortalte dem, at den var delt ind efter antal ben.

Børnene synes det var sjovt at tælle ben på 0 ben og 6 ben, men da vi nåede spindlere med 8 ben, gad de ikke det mere, og spurgte, om vi snart skulle lave de der fælder :)
Så jeg fandt billedet frem med kartoffelfælden, og vi snakkede om, hvordan vi skulle lave fælderne. Børnene delte en kartoffel to og to - af erfaring fra de mindre børn, vidste jeg at en kartoffel er svær at udhule for børnene, så nu skulle de kun udhule en halv. Tre af børnene skulle have lidt hjælp, og vi så hvordan S kunne dreje sin ske, så han hurtigt fik store stykker af. Vi skar døre i kartoflerne og ville sætte dem sammen med snor. Min erfaring med søm, var at børnene nemt kunne løfte låget af fælden, så jeg ville binde dem sammen, så de først bliver åbnet, når vi skal kigge til dem. Det var ret svært at få snoren til at holde. D sagde. at det havde været nemmere med tape, og det var jo en god ide, så børnene hentede tape, og så tapede vi fælderne sammen. D havde indtil da været meget observerende, men da hun fik ros for sin ide, og den blev taget alvorligt (en af drengene sagde endda at det var verdens bedste ide) så blomstrede hun op og deltog aktivt i resten af forløbet.

Herefter gik vi på legepladsen, hvor børnene fandt små skovle, og så viste de mig, hvor de vidste at der var mange dyr, og hvor de synes vi skulle grave fælderne ned henne. Vi hjalp hinanden med at grave, og snakkede om, hvor dybt hullet skulle være. Og da fælderne var sat i jorden, gik børnene selv ind og begyndte at tegne kartoffelfælder og bøger.

I næste uge kigger vi til fælderne, og laver et nedbryder zoo, hvis der er dyr i.

SOLSIKKER

Da det var umuligt at opdrive solsikker pt, måtte vi skole lidt om.

Vi fandt en enkelt blomst, og den står centralt på bordet på stuen, så børnene visuelt kan se en solsikke.

Vi har lavet spiringsforsøg. Børnene fik lov til at røre og undersøge et solsikkefrø, de smagte solsikkekerner, og vi snakkede om, at frøet kan blive til den blomst de kan se på bordet.
Et barn mente, at vi skulle lægge frøet op i blomsten, så det har vi gjort, og følger så, hvad der mon sker med det. Vi har også sået frø i små potter med muld.
Dette blev lavet til samling med alle børn, i morgen går jeg fra med en mindre gruppe og laver spiringsforsøg med solsikker, som vi skal så i forskellige emner.

Jeg samlede 4 børn i vores værksted, de er 3,3 år. Inden havde jeg forberedt:

1 skål med solsikkekerner
1 solsikkeplante
1 brev med solsikkefrø
en kande med vand
jord
plastikbæger med navn

Vi startede med at kigge på solsikken, og snakke om, hvilke farver vi så, hvordan blade og blomst ser ud. Jeg sendte skålen med solsikkekerner rundt, så børnene kunne smage dem, og fortalte at kernerne kommer fra blomsten. Herefter snakkede vi om, hvordan solsikken var blevet til en blomst. Børnene vidste godt at den kom op af jorden, men de vidste ikke hvordan, så her fandt jeg frøene frem, og spurgte, hvad de troede der ville ske, hvis vi puttede et solsikkefrø ned i jorden. De troede så, at der ville komme en solsikke op, så vi gik i gang med at så frøene i små engangsbægre, der er gennemsigtige. En af børnene brugte selv ordet "spire", så her var en forforståelse og et naturfagligt begreb (måske hjulpet på vej af, at Bilka kører en kampagne pt med små potter, hvor man kan så og spire forskellige frø).

Herefter valgte børnene selv, hvor de ville stille deres bæger, så det gav anledning til en snak om, hvorvidt de skal stå i solen og hvor vi kunne finde solen henne. Vi snakkede også om, at vi hver dag skal se om frøene trænger til vand.

Det tog heldigvis kun et par dage, så kunne vi se de første frø spire, og fordi det blev plantet i gennemsigtige bægre, kan vi også se spiren ned i jorden. Børnene snakker meget om deres solsikker og kigger til dem hver dag, så stille og roligt kan vi bygge en forståelse for så og spire op.

Solsikker - SMITTE

SAMMENHÆNG:

Vi er en småbørnsgruppe med 23 børn i alderen 2,10 - 3,3 år. Vi er to pædagoger og en medhjælper.

MÅL:

At børnen i løbet af deres børnehavetid tilegner sig viden om og en begyndende forståelse for bæredygtighed og naturen.

INKLUSION:

Vi følger børnenes spor. Vi er opmærksomme på, at børn lærer forskelligt og inddrager de forskellige læringsstile i projekterne, herunder særligt fokus på bevægelse, da vi er en DGI certificeret bevægelsesinstitution.

TILTAG:

Vi vil inddrage forældrene. Vi vil være gode rollemodeller. Vi vil have fokus på udeliv og være mest muligt ude. FORÅR: arbejder vi med vand, energi og ressourcer. Så og spire. Og forsøg med disse. EFTERÅR: Høst og vind. fra jord til bord.

Vi undrer os sammen med børnene og deltager aktivt på legepladsen/i naturen. Vi går foran, bagved og ved siden af.

TEGN:

Vi vil se aktive børn, der færdes med glæde i naturen. Vi vil se børn, der forholder sig undrende og spørgende til naturen. Vi vil se børn med en begyndende forståelse for naturens ressourcer.

EVALUERING:

Vi evaluerer løbende vores SMITTE og justerer den til efterhånden.

Undervisning mandag den 9. maj

Mandag den 9. maj 2016

Vi startede med at køre ud til paradissøerne, hvor vi med net fangede forskellige vanddyr.

Herefter kørte vi ud til søen i Østskoven, hvor vi også fangede vanddyr med net.

Vi fandt blandt andet:

Igler, vandnymfer, rygsvømmere, vårfluelarver som lignede en pind, der vandrede rundt, vandmider, haletudser, muslinger, vandbænkebidere.

Vi undersøgte dyrene i mikroskop. Vi så, hvordan de forskellige dyr trækker vejret, om de har brug for at komme op og trække luft ved vandoverfladen, om de har gæller, om de har et ”jetsystem”. Vi bestemte, hvilke dyr vi havde fundet ved hjælp af bøger og bestemmelsesdug.

                                                                            

Vi fremlagde, hvad vi har arbejdet med siden sidst.

Solsikker - teori

Når man arbejder med projekter, er det vigtigt at man som pædagog sætter sin egen viden i baggrunden.

”Det kræver distance at udfordre børnenes optagethed, deres spørgsmål, hypoteser og antagelser” (Kjær, A. (2010). Pædagogens rolle. I: Projektarbejde med børn i daginstitutionen (s. 88).

Dafolo. ISBN: 978-87-7281-468-1.)

Der er tale om en tredeling af pædagogens rolle, hvor man står bagved, står ved siden af og går foran.

I projektet med solsikker, har vi valgt, at vi i første del af projektet står bagved børnene. De får udleveret solsikker, som de kan undersøge, pille i stykker, dufte, smage. Her kan pædagogen observere børnenes udsagn, deres handlinger og hermed få viden om, hvad børnene allerede ved. Pædagogen kan se, hvad der optager børnene, om det er smagen, farverne, mønstrene eller noget helt andet, og dermed tilrettelægge det videre projekt efter, hvad der optager børnene. Vi ved allerede, at det er en solsikke, at den bliver til ved at man planter et frø, at man kan spise den, bruge den til olie, fuglefoder, at mønstret kan beregnes ved fibonaci tal osv. Men denne viden er ikke vigtig i denne sammenhæng. Det er vigtigt, at børnene udforsker og undersøger blomsten. ”Børn undersøger naturvidenskabelige fænomener på samme måde, som mange naturvidenskabsfolk gør eller har gjort” (Elfstrøm, I m.fl. Børn og naturvidenskab (s. 10)). Forskere anvender forskellige metoder til deres forskning og indsamler data, som de kan skrive ned eller fortælle om, det gør børn ikke på samme måde, men de forsker. Som pædagog kan vi ikke altid vide, hvad børnene tænker, men vi kan observere deres handlinger og derud fra drage slutninger om deres tanker og den proces de gennemgår. Det er pædagogens opgave, at stille materialer, instrumenter, værktøj til rådighed for børnene, som de kan bruge til at undersøge og forske. At stille sig ved siden af børnene og hjælpe dem på vej med at opstille hypoteser, og vigtigst: at tage børnenes undren og spørgsmål alvorligt. Det vi gerne vil med science er, at børnene undrer sig, undersøger deres undren og opstiller hypoteser, som de kan afprøve, og at vi hjælper dem med at afprøve deres hypoteser.

Inden projektet starter, har vi lavet en SMITTE på, hvad vi gerne vil med projektet. Vi har lavet en brainstorm ud fra emnet solsikker, så vi ved, hvilke veje vi kan gå med projektet og være forberedte. Og vi har aftalt, at det er okay at spore børnene ind på emnet, hvis de er på vej et helt andet sted hen, dog med respekt for børnene.